Print selv konfirmations­invitationer med QR-svar

Her får I ikke en tom skabelon, men en færdig PDF lavet ud fra jeres gæsteliste: én invitation til hver husstand med husstandens navne og deres egen QR-kode, som de svarer med. I vælger designet og skriver teksten, og så printer I kortene derhjemme.

Hjemmesiden og gæstelisten er gratis. Print selv koster 200 kr. for hele konfirmationen, og papir og printer står I selv for.

Forsiden af konfirmationsinvitationen Eukalyptus til FrejaBagsiden: Kære Mette & Anders og husstandens egen QR-kode

Det kan I printe

Alle kort kommer i samme design:

  • Invitationer, 13 × 18 cm, med for- og bagside
  • Bordkort, 90 × 55 mm: ét til hver gæst med gæstens navn. Gæster, der har meldt fra, får ikke noget.
  • Bordnumre, 10,2 × 15,2 cm: ét pr. bord med bordets nummer. I skriver selv, hvor mange borde I har.
  • Menukort, 9,9 × 21 cm, ens for alle
  • Lommekort, 55 × 85 mm, ens for alle

Sådan gør I

  1. Vælg et design til konfirmationen, og opret jeres event.
  2. Skriv gæstelisten, husstand for husstand, med navnene på dem, der bor der.
  3. Åbn Tryksager, vælg Print selv, og ret teksterne på kortene. Forhåndsvisningen viser kortet med den første husstands navne. Indtil her har I ikke betalt noget.
  4. Køb Print selv, og hent PDF'erne.
  5. Print kortene, og skær dem ud.

Papir, print og skæring

I A4-filen sidder kortene tæt på arket med skærelinjer: to invitationer, tre menukort, ti lommekort, otte bordkort eller to bordnumre pr. ark. Menukort og lommekort fylder arket med ens kort, så I printer bare så mange ark, I skal bruge.

Invitationer, menukort og lommekort kan også hentes i kortets egen størrelse, ét kort pr. side uden skærelinjer, til papir i præcis den størrelse. Bordkort og bordnumre findes kun på A4.

Vælg 100 % eller “faktisk størrelse”, når I printer, ikke “tilpas til siden”, ellers bliver kortene for små.

Kort holder bedst på karton, typisk 200–300 g/m². Ikke alle hjemmeprintere kan tage så tykt papir, så se i printerens vejledning, hvad den kan klare, og brug den manuelle indføring, hvis den har en.

Print først ét ark på almindeligt papir, og hold det op mod lyset, så I kan se, om bagsiden sidder rigtigt, før I printer på karton.

Skær langs skærelinjerne med en papirskærer eller en skarp hobbykniv og en metallineal.

Kan vi rette noget, når vi har betalt?

Ja. Ret teksten eller gæstelisten, og hent PDF'en igen. Den bliver lavet ud fra gæstelisten, som den ser ud, når I henter den, så en husstand, der kommer til, også får sin egen invitation.

Kan vi bruge vores egne billeder?

Designene Magisk og Billedeksplosion har plads til billeder, og der skal I lægge jeres egne ind, før I kan hente PDF'en. Eksempelbillederne bliver ikke printet.

Kan vi få PDF'en trykt på et trykkeri?

PDF'erne er lavet til print hjemme og har ikke den ekstra kant til beskæring, som trykkerier som regel vil have. Vil I hellere have invitationerne trykt, kan I vælge Trykt for dig i Tryksager.

Sender ReplySky invitationerne til gæsterne?

Nej, og heller ingen påmindelser. I deler selv kortene ud eller sender dem med posten.