Gratis bryllups­hjemmeside med S.U. og gæsteliste

Saml program, adresser, overnatning og ønskeliste på én side, og lad gæsterne svare samme sted. I samme design som jeres invitation.

Bryllupshjemmeside på en mobil med program, spørgsmål og svar, gæsternes tilbagemeldinger og madpræferencer

Hvad skal der stå på en bryllupshjemmeside?

Det, gæsterne ellers ville skrive til jer om. Siden bygges af sektioner, som I tilføjer og flytter rundt på:

  • Invitationen med jeres navne, dato og billede
  • Tid, sted og svarfrist
  • Dagens program
  • Påklædning, parkering og overnatning
  • Ønskeliste samt spørgsmål og svar
  • Nedtælling til dagen

S.U. online: gæsterne svarer på siden

Hver husstand får sit eget link og sin egen QR-kode, og siden åbner med deres navne. De svarer for hele husstanden og kan svare om, hvis noget ændrer sig.

I vælger menuvalgene og kan spørge til allergier, og I kan stille ét spørgsmål med jeres egne ord, fx om overnatning. Svarene samles i gæstelisten, én linje pr. husstand.

Samme design på papir

Hjemmesiden og tryksagerne er tegnet sammen. Sender I en trykt invitation, får den husstandens navn og en QR-kode, der fører direkte til siden. I deler selv linket, når I er klar.

Hvad koster det?

Digital

Gratis

Til jer, der ønsker invitation og alt det praktiske samlet online.

  • Eventhjemmeside i jeres valgte design
  • Gæsteliste med så mange husstande, I vil
  • Personligt link og QR-kode til hver husstand
  • RSVP og gæsteoverblik
  • Menuvalg, allergier og ét spørgsmål med jeres egne ord
  • Alle praktiske informationer samlet online
Hvordan vil I have invitationerne?
200 kr. pr. event

Til jer, der vil have invitationer og tryksager i samme design som hjemmesiden og selv står for papir og print.

  • Alt fra Digital
  • Alle tryksager i jeres kollektion som PDF
  • PDF til print hjemme på A4-ark eller i kortets egen størrelse
  • Print det antal, I har brug for
20 kr. pr. invitation

Vil I slippe for selv at printe? Vi printer invitationerne for jer på kraftigt kvalitetspapir og gør dem klar med gæstenavn og personlig QR-kode.

  • 13 × 18 cm
  • 310 gsm papir
  • Print på begge sider
  • Én pr. husstand, mindst 10. Levering i Danmark 49 kr.
  • Fx 25 invitationer = 549 kr. i alt

Priser inkl. moms · ingen abonnement

Skal gæsterne hente en app eller oprette en profil?

Nej. De åbner deres personlige link i browseren eller scanner QR-koden og svarer direkte på siden.

Hvad med gæster uden smartphone?

Siden virker i enhver browser. Svarer nogen på telefonen eller på et kort, skriver I selv svaret ind i gæstelisten, så alle svar står samme sted.

Kan vi rette siden, efter vi har sendt linket?

Ja. Ændringer kommer med det samme, så gæsterne altid ser det nyeste program og de nyeste oplysninger.

Kan vi bruge den til konfirmation eller barnedåb?

Ja. Den samme hjemmeside virker til konfirmation, barnedåb og navngivning; I skriver selv teksten.

Vælg et design, og opret jeres event på et par minutter.

Opret event